Påske i København 2026
Påske i København 2026
Oplev påsken i København med masser af spændende events og aktiviteter for både børn og voksne.
I påskeferien byder byen på alt fra hyggelige markeder og kreative workshops til koncerter, udstillinger og familievenlige oplevelser.
Uanset om du er på udkig efter ting at lave med børnene, kulturelle oplevelser eller hyggelige aktiviteter i foråret, finder du et stort udvalg af events i København i påsken. Mange af arrangementerne foregår både indendørs og udendørs, så der er noget at opleve uanset vejret.
Gå på opdagelse i eventoversigten herunder og find inspiration til din påskeferie i København.
København
Fold alle ud
DAC - Dansk Arkitektur Center
Vi bygger små bæredygtige boliger i ler til regnorme. Med inspiration fra udstillingen Age of Nature former vi huse som rgnormene kan bo i når de bliver gravet ned i jorden, eller brugt som kompost. Sammen skaber vi et godt sted for dem. Klip, mal og form din egen påskepynt fra naturens fine mønstre, såsom som spiraler, striber, blade og sjove former. Og sammen bygger vi huler af pap, hvor puder og fantasi er velkomne, når hulen skal gøres hyggelig.
Den Blå Planet
Gå på opdagelse i havets begyndelse. Vidste du, at det meste liv i havet starter som et æg? Se hvordan forskellige havdyr beskytter deres æg og unger – og hvor forskelligt livet begynder under havets overflade. Oplev spændende fortællinger ved akvarierne, sjove aktiviteter for hele familien og masser af små opdagelser undervejs.
Den Sorte Diamant - Den Store Diamantjagt
Nysgerrige børn og deres voksne kan gå på jagt efter Visdommens Diamant.
Med kompas, kort, lommelygte og eventyrtaske går Den Store Diamantjagt rundt i bibliotekets bygninger. Skattejagten er gratis og er især god for børn i alderen 6-12 år og deres voksne.
Hent en eventyrtaske i bibliotekets butik i Den Sorte Diamant.
Designmuseum Danmark
Familieværkstedet inviterer børn og voksne ind at brodere små gækkebreve, som kombinerer dansk tradition med japansk håndværksarv. Vi broderer små personlige gækkebreve, der kombinerer leg, fordybelse og fortælling. Et broderi, kendetegnet ved gentagne mønstre og rolige, rytmiske sting med fokus på både funktion og æstetik. Og gækkebrevene får I med hjem, klar til at finde vej til én der skal gætte med.
Det Kongelige Biblioteks Have
Tag familien med på hemmelighedsjagt i Det Kgl. Biblioteks Have. Med en æske fyldt med kort til oplevelser kan I udforske sjove fortællinger, gå på fuglesafari, designe en statue, være dronning for en dag, lytte til haven og meget, meget mere.
Hent oplevelsesæsken i Den Sorte Diamants butik. For børn 5-11 år.
Experimentarium
Sæbeboblefestival
Dans sammen i bobleregnen, få diplom i bobletricks og se vilde bobleshows med internationale sæbeboblestjerner.
På toppen af Experimentariums store interaktive tagterrasse, kan man teste sit eget boblegrej, eller prøve specialudstyret og opleve at boblene bliver ført ud over byen, mens de glimter i forårssolen.
Glyptoteket
I påskeferien inviterer Glyptoteket børn og deres voksne til at gå på opdagelse i både kunst og materialer. Museets sale forvandles af kunstneren Alia Farids værker, hvor plastiknet og palmelignende former sætter scenen for en anderledes oplevelse.
Med inspiration fra oldtidens ægyptiske perlenet kan besøgende selv skabe farverige og beskyttende net i moderne materialer. Undervejs åbner aktiviteten for fortællinger om materialernes historie – fra levende organismer til plastikperler – og giver et sanseligt indblik i forbindelser mellem fortid og nutid.
Arrangementet er en del af Glyptotekets familieaktiviteter og giver plads til både fordybelse og kreativ udfoldelse i museets stemningsfulde rammer.
Københavns Museum
Arkæologisk Værksted
I påskeferien sættes der fokus på knogler og kranier i Arkæologisk Værksted. Her kan du komme under huden på de dyr, der levede i København for 300 år siden, og studere dyreknogler fra arkæologiske udgravninger. Der bliver rig lejlighed til at undersøge de mange knogler, kranier, horn og tænder fra fortidens dyr og få et unikt indblik i deres historie. For børn i alle aldre sammen med en voksen.
Fra den 2.-4. april kl. 10-14.
København ZOO
Ægzootisk påske
Kast dig ud i ÆGstra mange oplevelser i ZOO. Nyd havens mange dyreunger, test din viden i en vaskeægte lorte-quiz og kast dig ud i den helt nye ZOO-mission 'Leoparden' , hvor du kan samle på stofmærker og blive en af ZOOs vigtige Naturhelte.
Museum of Illusions
Gentænk Påsken
Illusionerne blomstrer dette forår! Udforsk rum, der udvider perspektiver, medrivende installationer og fotomuligheder – alt sammen sprunget ud i farverige blomster, æg og sommerfugle. Deltag i den store påskeægjagt rundt i hele museet, tæl æggene og vind en sjov præmie! Glæd dig til masser af leg og sjov i omgivelser, der sprudler af forårsenergi!
Nationalmuseet
Ekspeditionsværkstedet Mød modige opdagelsesrejsende fra iskolde polarområder, når der bliver fortalt om de mennesker, der drog ud i det ukendte for at udforske verden. Byg din egen tømmerflåde som Thor Heyerdahl, byg en pyramide som Cardsten Niebuhr og design dit eget rumbadge, så er du klar ligesom Andreas Mogensen.
Der bliver fortalt historier om de eventyrlige ekspeditioner søndag, mandag og tirsdag kl. 11 - 12.30 og 14.
De kreative aktiviteter kan opleves hver dag fra 29. marts til 5. april mellem kl. 11 - 15.30.
Naturcenter Amager Strand
Naturcenter Amager Strand inviterer til åbent hus i påskeferien med aktiviteter, der sætter fokus på forårets liv ved stranden. Her kan børn og voksne gå på opdagelse i naturen og undersøge både planter og smådyr helt tæt på.
Med enkelt udstyr kan deltagerne lede efter krible-krable-dyr i jorden, under sten og mellem blade og planter. Der er også mulighed for at lære mere om strandens planter og se nærmere på, hvordan de er bygget op. Undervejs kan man blandt andet lave frøbomber, trykke planter, forme smådyr i ler og lave kort med farver fra naturen.
Arrangementet foregår hele påskeferien, og der er fri entré.
Se hjemmesiden for det fulde program og praktiske oplysninger.
Rosenborg Slot
I påskeferien kan børn og voksne gå på jagt efter enhjørninger på Rosenborg Slot. Med et sporark i hånden bevæger man sig gennem slottets sale og leder efter enhjørninger i malerier, udsmykninger og genstande.
Undervejs åbner jagten for fortællinger om kongemagt, symboler og forestillinger i renæssancen, hvor enhjørningen havde en særlig betydning. Opgaverne guider besøgende rundt i slottet og gør det muligt at opleve de historiske rum med nye øjne.
Aktiviteten er en del af slottets påskeprogram og henvender sig til familier, der vil kombinere leg og historie i de kongelige omgivelser.
Reffen - Reffen Street Food
Påskestemning med street food, aktiviteter og fællesskab på Reffen
Reffen inviterer til påske med madoplevelser, aktiviteter og stemning for hele familien. I løbet af påsken kan besøgende gå på opdagelse blandt områdets street food-boder og samtidig deltage i forskellige aktiviteter.
Programmet byder blandt andet på påskeæggejagt og kreative indslag, hvor både børn og voksne kan være med. Området danner rammen om uformelle oplevelser ved vandet, hvor mad, leg og ophold smelter sammen.
Påsken på Reffen er en mulighed for at samles om oplevelser i det fri og opleve byens street food-marked i en afslappet og levende atmosfære.
SMK - Statens Museum for Kunst
I påsken er der fokus på mønstre i Børnenes Værksted
Inspireret af Anna Thomassens farverige tæpper, og vi går på opdagelse i forårets farver. Vi klipper vores egne gækkebreve og skaber sjove og sirlige mønstre med alverdens materialer.Familietur: Vi går på familietur gennem museet på jagt efter former og farver, og finder inspiration til at lave vores egne gækkebreve.
Statens Naturhistoriske Museum
Skæg med æg og fjer
Lægger dinosaurer mon påskeæg? Og hvad bruger kyllingen sine dun til? I påsken kan hele familien udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden. Kom tæt på de facinerende og æglæggende dyr, tudser - slanger - fugle og også dinosaurerne. Du kan se verdens største og mindste fugleæg.
Den store æggequiz.
Kan du gætte hvem der har lagt hvilket æg ? Hvad er et æg? Vi finder ud af hvad der er inde bag æggeskallen og bliver klogere på hvad et æg er. Fjer - fra dino til fugl Oplev alverdens forskellige fjer og hør om hvad dyrene bruger deres fjer til.
Tivoli
Gør påskeferien lidt sjovere og tag familien med i Tivoli! Du kan hilse på bløde påskelam, være med til sjove påskeløjer med Rasmus Klump eller besøgr dyrene fra Dyrene i Hakkebakkeskoven. Gå på æggejagt blandt de farverige påskedekorationer. Brug påskekortet med ledetråde til at finde æggene. Når du har fundet alle æggene og løst ordet, kan du aflevere dit påskekort i Lille Tivoli og få en lille påskeoverraskelse.Børn skal være sammen med en voksen. Hent påskekortet ved alle Tivolis indgange, i Servicecenteret og i Lille Tivoli.
Udenfor København
Fold alle ud
ARKEN - museet for samtidskunst
Arken inviterer til kreative oplevelser for hele familien. Hver dag mellem 9 - 12 er der særlige og sjove aktiviteter for børn - og mad og drikke. Hop på alien - formet hoppeborge, og lav dine egne aliens med kaninører i Arken Kids.Vær kreativ i værlstedetog " strik ud af hovedet " i Kenneth rasmuseen udstillingen mellem 11 - 15 i hele påskeferien.
Alle aktiviteter er drop - in, og materialer er gratis.
Vær kreativ i påsken på ARKEN
Bakken
I påsken åbner Bakken sæsonen med et program fyldt med underholdning for både børn og voksne. I den grønne Dyrehave kan besøgende opleve shows, musik og aktiviteter på Friluftsscenen samt et bredt udvalg af forlystelser og spil.
Programmet byder blandt andet på børnevenlige optrædener med kendte figurer og live shows, hvor der lægges op til sang, dans og fælles oplevelser. Samtidig kan gæsterne gå på opdagelse i parkens mange attraktioner – fra klassiske karruseller til mere actionfyldte forlystelser.
Bakken er verdens ældste forlystelsespark og danner en stemningsfuld ramme om påskeferien med oplevelser for hele familien. En stor del af underholdningen foregår udendørs og er frit tilgængelig for parkens gæster.
Cirkusmuseet
Cirkusmuseet inviterer til påskeferie med oplevelser for hele familien. Her kan børn og voksne både opleve trylleshow, prøve kræfter med cirkusdiscipliner, gå på cirkusjagt i udstillingen og være kreative i museets værksted.
På udvalgte dage kan publikum møde unge trylletalenter og opleve den kendte tryllekunstner Anders Lilleøre, som præsenterer showet og selv optræder. Derudover er der ´cirkusleg, hvor hele familien kan afprøve blandt andet trapez, jonglering, linedans og kolbøtter med vejledning fra museets instruktør.
I udstillingen kan børn gå på opdagelse blandt kostumer, rekvisitter og fortællinger om livet i og uden for manegen. Der er også mulighed for at klæde sig ud, se film og lave påskepynt og cirkushatte i det kreative værksted.
Frederiksberg Slot
I påsken summer slottet af kreativitet. Garn - tråd - enorme væve og små væve. I den kreative work-shop henter vi inspiration fra udstillingen Gobelin - i tråd med tiden. Kunstnerne bag de fantastiske vævede motiver i Riddersalen, fortæller historien med tråd, farver og mønstre. Hvad sker der når tråde krydser hinanden, og hvad kan vi skabe når vi arbejder sammen? Der væves et fælles kunstværk, og man kan også prøve kræfter med broderi.
Frilandsmuseet
Se frem til en ægseptionel påske fyldt med aktiviteter for hele familien, når Frilandsmuseet skruer op for påsketraditionerne. Du kan både trill og trante, fiske og farve æg, når vi dækker op til traditionelle påskelege. Dem med æg'stra energi kan køre æggeræs i sæbekassebilerne eller løbe æggestafet. Hils på vores æg'straordinært søde dyr og mød den ægte påskehare, som kommer forbi og leger med.
Karen Blixen Museum
Få en sjov oplevelse med påskeæg for børn. Mal dit egne flotte påskeæg som du kan tage med dig hjem. Gæt et æg. Udforsk fugleskoven og hør om fuglenes æg. Gå på opdagelse blandt udstoppede fugle , fjer og æg.
Kronborg Slot
Påskeferie på Kronborg
Oplev kongelige fortællinger og påsketraditioner på Kronborg.
Tag familien med på påskeæggejagt og find får i slotsgårdenkom og kom til FEST i renæssancen.
Vikingeskibsmuseet
Skattejagt og gåder i dybet
Kast dig ud i skattejagten Det Mystiske Skibsvrag og følg sporene efter skibsvraget. Som marinarkæologerne i Gåden i dybet skal du finde spor og viden om vraget. Undervejs fører spor, genstande og fortællinger dig tæt på konger, pirater og købmænd, som hver på deres måde er brikker til fortællingen om skibet og de mennesker, der udnyttede havet til handel og magt i middelalderen. Til sidst møder du arkæologen, der har brug for hjælp til at finde de mindste spor fra verdens største kogge blandt sand og vand.
Når du har løst gåden, kan du deltage i konkurrencen om en familiesejltur på Vikingeskibsmuseet til sommer.
Kig forbi marinarkæologernes værksted, hvor du kan opleve udstillingen Gåden i dybet. Her får du historien om arbejdet med at udgrave to markante skibsvrag.
Klik her for at læse mere om påskeaktiviteter på Vikingeskibsmuseet