Jul i Tivoli
Træd ind i et sandt juleeventyr
Magiske juleoplevelser for store og små venter til Jul i Tivoli. Haven stråler, grantræerne dufter, og tusindvis af funklende lys skal nok få dig i julestemning. Jul i Tivoli er på CNN’s liste over verdens bedste julemarkeder, så du kan godt glæde dig til at nyde en hyggelig slentretur, få røde kinder i forlystelserne, lade dig friste i de sneklædte boder – og meget mere.
Julemagi for de yngste
Julemanden inviterer indenfor i sit hyggelige hus, boderne frister med alverdens lækkerier og børnevenlige juleforlystelser giver sus i de små maver. Når det er tid til en pause fra forlystelsernes snurren, kan hele familien nyde Havens magiske udsmykning og nogle af de børnevenlige forestillinger i Glassalen og i Tivolis Koncertsal.
Kontakt
København, Tivoli
Vesterbrogade 3
1630
København V