Copenhagen Sprint - World Tour Cycling
Den 21.–22. juni ruller Copenhagen Sprint, Danmarks nye internationale cykelløb og en del af UCI WorldTour, fra Roskilde til København. Du kan være med – enten som tilskuer langs ruten eller som deltager i de mange sideaktiviteter, der finder sted i forbindelse med løbet.
Folkecykelløb
Lørdag den 21. juni kl. 11–14 kan alle prøve den 11 km lange, bilfri rute i København til det gratis Folkecykelløb. Du kan hoppe på otte steder undervejs. Om aftenen inviterer Cyklistforbundet til Folkecykelløb by Night – en unik oplevelse med start ved Statens Museum for Kunst.
Cykelfestival
Ved målområdet i Østre Anlæg inviterer Cykelfestivalen hele familien til en weekend fyldt med cykelløb, musik, mad og aktiviteter. Der er børnecykelløb, e-cykling, kreative værksteder og shows, og på storskærmen kan man følge løbet.
På Rådhuspladsen finder du den store EXPO, hvor du kan opleve fremtidens cykler, udstyr og mobilitetsløsninger – og få serviceret din egen cykel i mobile værksteder.
Vil du gå i en mere bæredygtig retning, så kig forbi Indre By Kulturhus lørdag, hvor der er byttemarked, workshops og aktiviteter med fokus på genbrug, kreativitet og fællesskab.
Heppezoner
Rundt omkring i byen skaber heppezoner som Sankt Hans Torv og Nørrebros Runddel liv og stemning, mens eliten suser gennem byen på vej mod målstregen.
Kør ruten før alle andre
Du kan også tage forskud på festlighederne og afprøve ruten før Copenhagen Sprint løber af stablen. Du finder ruten her