Juleoptog på Amager
Danmarks længste Juleoptog starter ved Gyldenrisvej kl 16.03 og det over 1 km lange optog går med Christmas Møllers Plads. Kom og oplev de nye guirlander som vil være en del af julebelysningen på Amager i år. Julemænd, kaner, brandbiler og Disneyfigurer - der er det hele samlet i et optog!
Haveselskabets Julemarked
Kom i julestemning når Haveselskabet slår dørene op til deres hyggelige julemarked i de gamle bygninger i haven. Besøg caféen og de mange hyggelige boder, hvor du kan købe juledekorationer, julepynt, julegodter og kunsthåndværk.
Holmegaard Julemarked
Gå på opdagelse blandt 120 stande med dansk design og kunsthåndværk til Holmegaard Julemarked. Pust dine egne julekugler, lav dine egne julegaver, se glaspusterne blæse Næstveds største julemand i glas og meget mere.
Prisen inkluderer entré til Holmegaard Værks udstillingsbygninger. Normalpris herfor er 159 kr. Der skal betales særskilt for aktiviteter i julegaveværkstedet og for at få blæst sin egen julekugle / få støbt sin hånd i glas.
Julemarked i den gamle byrådssal i Roskilde
Stadeholderne og de frivillige på julemarkedet i Den Gamle Byrådssal glæder sig til lun gløgg, søde æbleskiver og julemusik, samt duften af gran og brændte mandler fra julekalaset på Stændertorvet, mens de inde i varmen i den gamle, fine byrådssal hjælper de besøgende med at finde gaver, hjemmelavet julepynt, originalt design og lækre to-go delikatesser. Julemand og andre kulturelle indslag, plejer at finde vej i løbet af både lørdag og søndag, og vor lille in-House café sørger for lidt til ganen for de besøgende.
Roskilde Julemarked
Roskildes Julemarked 2025 byder på ægte julestemning med over 60 stande fyldt med håndlavet pynt, unikke gaver og lækre delikatesser. Besøgende kan nyde duften af gløgg og æbleskiver, julesange og masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne.
Udstillere spænder fra hobbykreatører til professionelle, der vil være julehytter og foodtrucks i hyggelige omgivelser.
Julemarked på Bernstorff Slot
Det smukke Bernstorff Slot er endnu engang klar til at åbne dørene til Julemarked på Bernstorff Slot. Det er efterhånden en tradition, som mange har været forbi, nogle endda flere år i træk.
Med udstillere både inde i salene og ude i teltene bliver der igen mulighed for at gøre et godt køb og komme i julestemning.
Julemarkedet med de over 90 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære af spændende ting såsom julepynt, brugskunst, lækre delikatesser, juletræer, dekorationer, julegodter, glaskunst, mode og andre spændende julegaveidéer.
Vikingernes efterår på Vikingeskibsmuseet
Oplev vikingernes efterår både ude og inde, når bål og vikingetelte fylder Strandengen, hvor vikingeskibene ligger til kaj, hjemvendt fra togt. Hjælp vikingerne med at gøre klar til den kolde vinter ved at bygge både og bage "vikingekiks" over bål eller træn til næste sejlads. Lær at kaste med fortøjningsreb eller kæmp som en viking med sværd. Vis dit mod for guden Tyr og hjælp ham med at genfinde sit tabte mod ved at løse en række opgaver.
Halloween i Tivoli
Halloween i Tivoli byder på oplevelser for alle aldre. Mød heksene i det smukke efterårsunivers fyldt med uhyggelige frøer, edderkopper, krager og flere end 20.000 græskar. Find pynt og efterårsgodter i boderne, bliv betaget af de smukke lys, og vær med til kæmpegræskarkåring. De mindste kan møde Rasmus Klump, der sørger for bøh, spøg og ballade og gør din efterårsferie lidt (u)hyggeligere.
ØsterGRO julemarked
ØsterGro Julemarked foregår både på tagfarmen og i gården, hvor I vil kunne forsyne jer med gode, lokale, økologiske lækkerier, grøntsager, frø og drikkevarer, smukke og nyttige sager, bøger og meget mere fra ØsterGro, Gro spiseri og tagfarmens venner.
Kom og gå på opdagelse i boderne i gården, og ta' vindeltrappen eller elevatoren op til tagtoppen, hvor I kan hilse på tagfarmens søde høns og kaniner, og nyde de grønne omgivelser til smagen af en portion lækker vegetarisk mad, en sød juletreat og hjemmelavet æblegløgg fra Gro Spiseri.