Copenhagen Sprint - World Tour Cycling
Cykelløbet starter i Roskilde, og afslutter med et sprint og en sejrsrunde i Københavns gader i en stor fejring af cykelsporten og fællesskabet. Omkring cykelløbet foregår en masse aktiviteter, der skal være med til at samle og inspirere alle.
Nytorv Julemarked
Find julehyggen midt i København på Nytorv Julemarked. Her forvandles pladsen en fin juleplads fyldt med smukt pyntede boder, hvor du kan finde kunsthåndværk, dansk design og lækre julegodter. Nyd duften af gløgg, varm kakao og nybagte æbleskiver, mens julelysene glimter og julemusikken spiller. Børnene kan møde Julemanden torsdag til søndag, og der er gratis adgang for alle. Kom forbi mellem juleindkøb og gåturen – og mærk den varme julestemning lige i hjertet af byen.
J-dag 2024
Præcist kl. 20:59 "falder sneen". På dette tidspunkt lander Tuborgs julebryg på markedet, og det fejres i stor stil rundt omkring på værtshusene og barerne.
J-dag har eksisteret siden Tuborg introducerede begivenheden i 1990.
Hubertusjagt
Det traditionsrige forhindringsløb er en gammel jagttradition i Dyrehaven. I dag deltager ca. 100 modige ryttere iklædt røde jakker, hvor de trodser udfordrende forhindringer spredt rundt i den smukke have.
Lucia i Kajak
Kom og vær med til denne årlige begivenhed, hvor mørket lyses op med smukt dekorerede kajakker.
Gør dig klar til at blive imponeret af de smukke kajakker og mærk stemningen i luften. Hvis du aldrig har prøvet at sejle i kajak, så fortvivl ikke! Du kan være med som tilskuer, eller som kajakroer.
Kulturnatten
Glæd jer til den magiske aften med et væld af spændende arrangementer og særlige oplevelser og et liv af glade mennesker i byens gader. Kulturnatten er den største årlige endagsbegivenhed i København, hvor mere end 200 arrangører, herunder museer, teatre, kirker, ministerier og biblioteker, slår dørene op for at byde publikum indenfor til en uforglemmelig aften i kulturens mangfoldige verden.
K7 - Syv dages kultur
Fra d. 8.-14. september tilbyder K7 endnu en gang alle under 27 år gratis entré på en stor del af landets museer og udstillingssteder! Du får også mulighed for at købe biletter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik og teatre, hvis du er mellem 18-25 år.
TrygFonden Christiansborg Rundt
TrygFonden Christiansborg Rundt er et unikt event - kun denne ene dag om året har du mulighed for (på lovlig vis) at svømme i kanalerne rundt om Christiansborg.
Derudover henvender eventet sig til alle, der kan svømme. Der er deltagere fra 7-82 år, krigsveteraner og handicappede, som svømmer rundt om Christiansborg alene eller i hold af fire personer.
Eventet henvender sig til alle over 15 år, der kan svømme og der findes mange forskellige distancer man kan melde sig til - både som hold og alene.