Sankthans
Sankthansbål og begivenheder 2026
Sankthansaften fejres i stor stil mange steder i og omkring København. Find et udvalg af stederne nedenfor.
God fornøjelse
Sankthansbål i København
Fold alle ud
Tivoli fejrer Sankthans
Kl. 21.30 når sommermørket ligeså stille ruller ind over København fejres midsommeren ved Tivoli Søen. Her kan du sammen med Københavns Drengekor og Tivoli-Gardens lurblæsere byde den lyse tid velkommen med blandt andet Holger Drachmanns over 100 år gamle Midsommervisen.
Den verdenskendte danske bueskytte Lars Andersen står igen i år for båltændingen, når han fra et podie sender ildpile direkte mod Sankthansbålet på Tivoli Søen.
Udover Midsommervisen vil Københavns Drengekor synge et par sange mens bålet brænder på Tivoli Søen, og midsommeren fejres i fællesskab.
Allerede kl. 20.15 tages der hul på aftenens program, når Tivoli Orkestret sætter stemningen med varme midsommertoner ved Orangeriet.
Sankthans på Ofelia Plads
Kom og vær med til Sankthansaften på Ofelia Plads, hvor der fejres midsommeren – og ti års jubilæum – tæt på havet og med højt til himlen.
Til Sankt Hans er det næsten på dato ti år siden, at Ofelia Plads som vi kender den åbnede. Derfor bliver der gjort der lidt ekstra ud af det hele sæsonen igennem – og den traditionsrige Sankt Hans-fejring er ingen undtagelse. De har blandt andet valgt at flytte bålet op på selve molen, der hvor det hele startede. Med et stort bål helt ude på molespidsen, er der også ekstra plads at nyde aftenen på.
Så tag venner og familie med, og kom og nyd aftenen – og et bål med et af byens smukkeste bagtæpper – når der fejres midsommeren med bål, levende musik, båltale og fællessang – alt sammen på Ofelia Plads i hjertet af København.
Programmet på scenen starter først, når aftenen falder på, men allerede fra sidst på eftermiddagen finder du foodtrucks og barer, hvorfra du kan købe noget godt at spise samt kolde drikke. Du kan også tage plads hos Luftkastellet og nyde det hele i læ af parasollerne.
Program:
20.00 – Koncert
21.00 – Båltale
21.15 – Bålet tændes og der synges Midsommervise sammen
Sankthans i Frederiksberg Have
Sankthans i Frederiksberg Have
Traditionen tro fejres Sankthans og midsommer i Frederiksberg Have med fællessang, koncert og båltale, inden det store bål tændes. Der er særskilt program for børn med underholdning og et særligt bål for børn om eftermiddagen.
Program:
Ved legepladsen
16.00 Velkommen til Børnesankthans
16.05 Underholdning på scenen
17.30 Børnebåltale ved borgmester Michael Vindfeldt - Midsommervise
18.00 Tak for i år
Ved Slotsplænen
19.30 Loungemusik
20.30 Konferencier Morten Hemmingsen fortæller om aftenens program
20.35 Velkomsttale ved borgmester Michael Vindfeldt
20.40 3 fællessange
21.00 Koncert med Lucky Lo
21.30 Båltale ved Niels Krause-Kjær
21.40 Bål og Midsommervisen
21.45 Loungemusik
22.30 Tak for idag.
Sankthans på Volden
Kom til Beboerhusets årlige Skt. Hans fejring på Christianshavns Vold, Elefantens Bastion den 23. juni kl. 16.00-23.00.
Traditionen tro disker Beboerhuset op med koncerter, bål, boder, snobrød, taler og en masse god stemning!
Der vil være koncerter og DJ, Helene Franch, netop debutteret forfatter med bogen Drude, fra forlaget Gutkind holder båltalen og der er lækker mad fra grillen, fra Beboerhusets kok. Børnene kan lave snobrød og hygge sig ved børnebålene i løbet af dagen eller få lavet ansigtsmaling.
GRATIS ADGANG
Program
16.00: Pladsen åbner, ansigtsmaling og boder
17.00: Børnebål og bands fra ungdomsklubben Musikloftet
19.45: Båltale v. forfatter Helene Franch
20.15: Koncert: Gorgeous
21.15: DJ Magadudu
Bålet tændes ca. 20.00, hvor vi efter synger Midsommervisen sammen. Bålet pyntes med det smukke tema Solvognen, af den frivillige aktivistgruppe Den Røde Tråd.
Sankthans på Bryggen
Sankthansaften den 23. juni med festlig livemusik, familie-underholdning, fællessang og knitrende bål på kajen.
Sankthans-fejringen kommer flyvende fra start med ny-cirkusforestillingen Grand Danois af DYNAMO. Her vil nogle af landets bedste artister fremføre et virvar af hæsblæsende acts, der får hele familien til gispe og grine. Vi præsenterer Grand Danois i samarbejde med GLiMT AMAGER.
Når solen begynder at sænke sig, går det fremadstormende, danske band Downtown July på friluftsscenen. Med rødder i den danske sangtradition og et moderne lydunivers forener bandet poetiske tekster, stærke melodier og energiske grooves i et udtryk, der både er nærværende og storslået.
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl holder årets sankthans-tale, og bagefter er der midsommerfællessang med den vidunderlige Drag Queen Adriana LaCreme, der tager sit flotteste midsommerskrud på og synger for til Midsommervisen.
Efter at det knitrende bål er blevet tændt, blænder dansk-irske Sonic Saliva op for melodistærk soulrock med rødder i blues, americana og roots.
Kig forbi til en hyggelig aften med venner, familie og alle naboerne!
Sankthans på Bryggen arrangeres af Kulturhuset Islands Brygge.
Hvor meget: Fri entré. / Mad og drikke kan købes hos Bryggens Spisehus
Hvornår: Man. 23. jun. Kl. 17 – 23
Hvor: På grusområdet ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 2300 KBH S.
Hvordan: Kom til Sankthans på Bryggen med Metroen til Islands Brygge station.
Programmet for Sankthans på Bryggen 2026:
Kl. 18.00: Nycirkus: Grand Danois af DYNAMO i samarbejde med GLiMT AMAGER
Kl. 19.15: Koncert med Downtown July
Kl. 20.30: Båltale v. Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl
Kl. 20.40: Midsommervise og fællessang ved Adriana LaCreme
KL. 21.00: Bålet tændes
Kl. 21.15: Koncert med Sonic Saliva
Sankthans på Blågårds Plads
Vær velkommen til årets midsommerfejring på Blågårds Plads med musik, fællessang, bål og tale.
PROGRAM:
Kl. 17.00: DJ, sæbebobler og aktiviteter for alle aldre.
Kl. 19.00: Vi samles til fællessang og skaber Nørrebros største fælleskor.
Kl. 20.00: Båltale med Klara Sørensen.
Kl. 20.15: Bålet tændes, og vi synger Midsommervisen
Kl. 20.30–22.00: DJ, fadøl og hygge
Sankt Hans på Blågårds Plads er arrangeret af Støberiet.
Sankthans i Sydhavnen
Karens Minde Aksen danner igen i år rammen om en stor folkefest i Sydhavnen.
Tag tæppet under armen og danseskoene på og tag til Sankt Hans fest i Sydhavnen!
Der er kolde drikkevarer og lækker mad i boderne.
Kl. 18.00 præsenteres bandet Total Hip Replacement.
Et dansk/ghanesisk band som er kendt for sine energiske og unikke livekoncerter. Bandet navigerer legende mellem reggae, soul og ghanesisk highlife - perfekt match til det flisebelagte dansegulv.
Efter aftenens taler synges midsommervisen, mens bålet brænder.
PROGRAM
17.00: Salg af mad og drikkevarer åbner
18.00: Koncert med Total Hip Replacement
19.15: Tale v. Brian Lentz, SydhavnsCompagniet samt aftenens båltaler – offentliggøres senere
19.30: Bålet tændes, og vi synger midsommervisen sammen.
Arrangører: SydhavnsCompagniet & Karens Minde Kulturhus
Sankt Hans Aften på Karens Minde er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg
Sankthans i Lindevangsparken
Børnevenlig Sankt Hans i Lindevangsparken
Der inviteres til en hyggelig og børnevenlig Sankthansfejring i Lindevangsparken med fællessang, hoppeborg, cirkusforestilling og sjov for hele familien.
Program:
16.00: Velkomst tale
16.15: Fællessang
16:45: Tale v. Mathilde Vinther
17:00: Cirkus Panik
18:00: Bålet tændes og Fællessang
19:00: Snobrød
21:30: Pladsen lukker
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Sankthans på Reffen
Tirsdag d. 23. juni fejres årets længste dag og korteste nat med Sankt Hans i sandet på Reffen.
Glæd dig til havnens smukkeste bål, fælles langbordsmiddag, midsommervisen, livemusik og DJ’s, der sætter stemningen hele aftenen samt live korkoncert med UngKlang.
Reffens madboder og barer står klar med kolde drikke og lækker street food til både store og små hele dagen og aftenen.
Det bliver en magisk aften med ild, musik og solnedgang over vandet.
Tag dem du holder af under armen, og kom i god tid og find en plads tæt på bålet.
PROGRAM
Kl. 15.00-17.00: Børnebål med gratis s’mores
Kl. 16.00-18.00: Gratis blomsterworkshop
Kl. 17.00–18.30: Livemusik i Beer Garden
Kl. 17.30: Fælles langbordsmiddag - køb din billet her
Kl. 18.30-23.00: DJ duo HEJ LEIF
Kl. 20.45-21.45: UngKlang kor-koncert. Se mere her
Kl. 21.45: Det store Sankt Hans-bål tændes
Sankthansbål i Greater Copenhagen
Fold alle ud
Sankthans ved Slotsøen i Hillerød
En midsommeraften i smukke omgivelser. Sankt Hans i Hillerød er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor stemning, tradition og fællesskab mødes i en uforglemmelig ramme ved Slotssøen og med Frederiksborg Slot som kulisse.
Fejr midsommer i hjertet af Hillerød
Midt i byen, ved området ‘Posen’ ved Slotssøen, kan du være med til at fejre midsommeren. Med Frederiksborg Slot som bagtæppe og bålets skær i vandets spejling, er rammerne sat for en magisk aften.
Program tirsdag d. 23. juni 2026
Den Lille færge sejler hele aftenen
Fra kl. 17.00 Madboder på Posen
Kl. 17.00 Hillerød Mini Zoo
Kl. 17.00 Hillerød Events Hoppeborg
Kl. 18.30 Velkomst v/ Erik Helmer Pedersen Hillerød ByForum og C4 Videncenter
Kl. 19.00 Live musik med Dyrby/Højer Duo
Kl. 19.50 Båltale v/borgmester Christoffer Lorenzen
Kl. 20.00 Bålet tændes på Slotssøen
Kl. 20.00 Midsommervisen – fællessang med Mastodonterne
Kl. 20.30 Live musik med Dyrby/Højer Duo
Kl. 22.00 Tak for i aften
Følg med i programmet
Det detaljerede program offentliggøres på hillerod.nu, hvor du også kan finde praktiske oplysninger og opdateringer om arrangementet.
Sankthans i Sagnlandet Lejre
Kom og oplev den stemningsfulde Sankt Hans i Sagnlandet Lejre, hvor skællet mellem tiderne forsvinder, og der skal dystes i båltændingens svære kunst.
Det er gamle traditioner, et levende drama og aktiviteter til alle aldre.
Hvilken tidsalder tror du hurtigst får tændt bålet den 23. juni?
Sankthans på Bakken
Sankt Hans på Bakken – Tradition og underholdning for hele familien
Oplev den traditionsrige Sankt Hans-aften i verdens ældste forlystelsespark, Bakken. Aftenen byder på hyggelig stemning, livemusik, båltale og et festligt finaleshow.
Program for aftenen:
- 21.15 - Parade med Zirkus Orchestra gennem Bakken
- 21.30 - Velkomst ved Kildesøen
- 21.35 - Musikalsk Underholdning med Zirkus Orchestra
- 22.15 - Båltale v. Bakkens Direktør
- 22.20 - Båltale v. Årets Båltaler (offentliggøres snart)
- 22.35 - Pjerrot tænder det store Sankthansbål
- 23.00 - Afsluttende lasershow over Kildesøen
For hele familien – også de mindste
Der er aktiviteter og oplevelser for børn tidligere på dagen.
Over 400 års tradition
Sankt Hans er en vigtig del af Bakkens historie og bliver betragtet som Bakkens fødselsdag – og fejres i stor stil hvert år.