Sankthans 2025

Sankthansbål og begivenheder 2025
Sankthansaften fejres i stor stil mange steder i og omkring København. Find et udvalg af stederne nedenfor.
God fornøjelse
Sankthansbål i København
Vis alle
Tivoli fejrer Sankthans
Kl. 21.00 når sommermørket ligeså stille ruller ind over København fejres midsommeren ved Tivoli Søen. Her kan du sammen med Københavns Drengekor og Tivoli-Gardens lurblæsere byde den lyse tid velkommen med blandt andet Holger Drachmanns over 100 år gamle Midsommervisen.
Udover Midsommervisen vil Københavns Drengekor synge et par sange mens bålet brænder på Tivoli Søen, og midsommeren fejres i fællesskab.
Allerede kl. 20.15 tages der hul på aftenens program, når Tivoli Orkestret sætter stemningen med varme midsommertoner ved Orangeriet.
Sankthans på Ofelia Plads
Midsommeren markeres med den traditionsrige Sankt Hans-fejring på Ofelia Plads.
Igen i år glæder arrangørerne sig til at fejre midsommeren tæt på havet og med højt til himlen. Traditionen tro vil der være et flydende bål på vandet, levende musik, båltale og fællessang – alt sammen midt i hjertet af København.
Selvom programmet først begynder hen mod aftenen, opfordres gæsterne til at komme allerede om eftermiddagen. Her vil samarbejdspartnere som Meyers, Joe and the Juice og Sticks’n Sushi være til stede med foodtrucks, hvorfra der kan købes lækker mad og kolde drikke.
Derudover kan man slå sig ned hos Luftkastellet, som tilbyder et dejligt udvalg af sommerdrikke under parasollernes skygge.
Aftenens program på scenen åbnes af Katinka, som vil spille nogle af de anmelderroste numre fra sin netop udkomne solodebut. Senere vil skuespiller og musiker Frederik Cilius holde årets båltale, hvorefter koret Ilinx leder den fælles afsyngning af Midsommervisen.
Program:
20.45 Koncert med Katinka
21.15 Båltale ved Frederik Cilius
21.30 Bålet tændes og fællessang ved koret Ilinx
Sankthans i Frederiksberg Have
Sankthans-fejring i Frederiksberg Have for hele familien, byder på en hyggelig eftermiddag og aften fyldt med musik, underholdning og midsommersang for både små og store. Igen i år vil der være et særskilt børneprogram.
Det endelige program fra den store scene er endnu ikke helt på plads, men byder bl.a. på optræden ved Det Danske Drengekor og loungemusik. Programmet opdateres løbende på Frederiksbergs Kommunes hjemmeside.
Sankthans på Volden
Traditionen tro bydes der på koncerter, bål, boder, snobrød, taler og masser af god stemning, når midsommeren fejres.
Aftenens musikprogram omfatter koncerter med ungdomsbands fra Musikloftet, det københavnske indierockband shiny hunt, og DJ Magadudu, som afslutter aftenen med festlige toner. Båltalen holdes af Mette Kierstein Nielsen, skribent for blandt andet Soundvenue. Der vil desuden være lækker grillmad tilberedt af Beboerhusets kok.
Børnene får også deres eget hjørne af festlighederne, hvor de kan lave snobrød og hygge sig omkring børnebålene i løbet af dagen.
shiny hunt består af kæresteparret Signe Christoffersen og Frederik Winther Barkholt samt deres gode venner Mads Elsig Pedersen og Mads Refshauge. Bandet er aktuelt med deres andet album, sea-salt ice cream – et værk med 10 numre båret af store, forstærkede følelser og en lyd præget af 90’ernes alt-rock og 00’ernes sentimentalitet. Med luftige vokaler og fuzzede guitarer inviterer de lytteren ind i et nostalgisk univers, hvor barndomsminder, ungdommens intensitet og håbet om fællesskab udforskes.
Bålet tændes omkring kl. 20.00, hvorefter Midsommervisen synges i fællesskab. Bålet bliver smukt pyntet med et tema skabt af Den Røde Tråd.
Sankthans på Bryggen
Sankthans på Bryggen 2025
Den 23. juni inviterer Kulturhuset Islands Brygge til en festlig Sankthansaften med musik, nycirkus, fællessang og båltale – alt sammen ved vandet på Bryggen.
Aftenen starter med nycirkusforestillingen HEP! fra GLiMT Amager, efterfulgt af stylteshow, fællessang med dragqueen Ramona Macho og koncerter fra det anmelderroste band Rigmor og solskinsrockerne The Mukherjee Development. Forfatter og vølve Andrea Hejlskov holder årets båltale, og når bålet tændes, synges midsommervisen i fællesskab.
Program:
- 17.30: HEP! af GLiMT Amager
- 18.30: StylteSigne – show for hele familien
- 19.15: Koncert med Rigmor
- 20.30: Båltale v. Andrea Hejlskov
- 20.40: Fællessang med Ramona Macho
- 21.00: Sankthansbålet tændes
- 21.15: Koncert med The Mukherjee Development
Sted: Grusområdet ved Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18
Tid: Kl. 17.00–23.00
Entré: Gratis. Mad og drikke kan købes hos Bryggens Spisehus.
Arr.: Kulturhuset Islands Brygge
Sankthans på Blågårds Plads
Vær velkommen til årets midsommerfejring på Blågårds Plads med musik, fællessang, bål og tale.
PROGRAM:
Kl. 17.00: DJ Dulfi Richards (Av Godaw)
Kl. 18.00: DJ
Kl. 19.00: DJ
Kl. 19.30: Koncert
Kl. 20.00: Bålet tændes, og Midsommervisen synges
Kl. 20.10: Båltale
Kl. 20.20: DJ
Kl. 21.00: Tak for i aften
Programmet opdateres løbende.
Sankt Hans på Blågårds Plads er arrangeret af Støberiet.
Sankthans i Sydhavnen
Karens Minde Aksen danner igen i år rammen om en stor folkefest i Sydhavnen. Der bydes på kolde drikke, mad fra lokale boder – herunder South Harbours marokkanske køkken og Sydhavnens Venners kaffe-kagebord i Dansepavillonen.
Festlighederne starter kl. 17 med DJ Mescal, som leverer rytmer med inspiration fra Cumbia, punk og urban. Kl. 18 går det energiske band Patchanka på scenen med deres unikke mix af punkrock, reggae, ska og balkan.
Efter aftenens taler tænder Andreas Keil midsommerbålet, og Helle Thun leder fællessangen af Midsommervisen, mens bålet lyser op.
Program:
- 17.00: Mad og drikke åbner + DJ Mescal
- 18.00: Patchanka live
- 19.15: Tale ved Brian Lentz og Andreas Keil
- 19.30: Bålet tændes og fællessang med Helle Thun
Arrangementet er skabt af SydhavnsCompagniet og Karens Minde Kulturhus med støtte fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Sankthans i Lindevangsparken
Børnevenlig Sankt Hans i Lindevangsparken
Der inviteres til en hyggelig og børnevenlig Sankthansfejring i Lindevangsparken med fællessang, cirkusforestilling og sjov for hele familien.
På programmet er blandt andet hoppeborg, legeaktiviteter, cirkusshow med Cirkus Panik, fællessang med Kristoffer Appel og midsommertale ved Rasmus Holme, formand for Klima-, Plan- og Boligudvalget på Frederiksberg. Aftensmad kan købes fra Café Oha for 85 kr.
Program:
- 15.30: Pladsen åbner (hoppeborg og legestand)
- 17.00: Cirkusforestilling med Cirkus Panik
- 18.15: Midsommertale v. Rasmus Holme
- 18.30: Fællessang med Kristoffer Appel
- 19.00: Bålet tændes
- 20.00: Snobrødsbagning
- 21.30: Tak for i aften
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Sankthans på Reffen
Sankt Hans ved kajen – ild, musik og midsommerstemning
Mandag den 23. juni fejres årets længste dag og korteste nat med en stemningsfuld Sankt Hans ved kajkanten.
Aftenen byder på et af havnens smukkeste bål, fællessang med Midsommervisen, liveband og DJ’s, der skaber den perfekte midsommerstemning – samt et uannonceret surprise act.
Madboder og barer står klar med kolde drikke og lækker street food til både børn og voksne.
Programmet opdateres løbende – følg med for flere detaljer. Det bliver en magisk aften fyldt med ild, musik og solnedgang over vandet. Publikum opfordres til at komme i god tid og finde en god plads tæt på bålet.
Sankthansbål i Greater Copenhagen
Vis alle
Sankthans ved Slotsøen i Hillerød
En midsommeraften i smukke omgivelser. Sankt Hans i Hillerød er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor stemning, tradition og fællesskab mødes i en uforglemmelig ramme ved Slotssøen og med Frederiksborg Slot som kulisse.
Fejr midsommer i hjertet af Hillerød
Midt i byen, ved området ‘Posen’ ved Slotssøen, kan du være med til at fejre midsommeren. Med Frederiksborg Slot som bagtæppe og bålets skær i vandets spejling, er rammerne sat for en magisk aften.
Program med aktiviteter for hele familien
Arrangementet byder på livemusik, børneaktiviteter og traditionel båltale. Aftenen kulminerer med fællessang og det store Sankt Hans bål på søen, efterfulgt af et imponerende fyrværkeri.
For børn og voksne
Både børn og voksne kan se frem til en aften fyldt med sjove og stemningsfulde oplevelser. Aktiviteterne er tilrettelagt for hele familien, og der er mulighed for at købe mad og drikke i området.
Følg med i programmet
Det detaljerede program offentliggøres på hillerod.nu, hvor du også kan finde praktiske oplysninger og opdateringer om arrangementet.
Sankthans i Sagnlandet Lejre
Sankt Hans i Sagnlandet Lejre – en midsommeraften med kærlighed og ild
Johanne Marie håber stadig, at kærligheden vil blomstre – denne gang til Sankt Hans. Hun samler ni blomster og deltager i konkurrencen om at tænde bålet, for ifølge gammel overtro kan man i midsommernat drømme om sin kommende ægtefælle.
Kom og oplev den stemningsfulde Sankt Hans i Sagnlandet Lejre med båltænding, romantik, gamle traditioner og et levende drama i 1800-tals rammer.
Det hele sker mandag d. 23. juni.
Sankthans på Bakken
Sankt Hans på Bakken – Tradition og underholdning for hele familien
Oplev den traditionsrige Sankt Hans-aften i verdens ældste forlystelsespark, Bakken. Aftenen byder på hyggelig stemning, livemusik, båltale og et festligt finaleshow.
Program for aftenen:
- 21.15: Gøglerparade (fra SkyRoller til Kildesøen)
- 21.30: Musik med Zircus Orchestra
- 22.15: Båltale ved Bakkens direktør
- 22.20: Båltale ved Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
- 22.35: Bålet tændes af Pjerrot
- 22.45: Finaleshow
- 00.00: Tak for i aften
For hele familien – også de mindste
Der er aktiviteter og oplevelser for børn tidligere på dagen.
Over 400 års tradition
Sankt Hans er en vigtig del af Bakkens historie og bliver betragtet som Bakkens fødselsdag – og fejres i stor stil hvert år.