Sammen om Valby - Nytårskur 2026
Lørdag den 24. januar kl. 11.00–14.30 afholdes der nytårskur på Tingstedet med fokus på hygge, musik og aktiviteter for hele familien.
Det nye år markeres med børnevenlige bobler for både børn og voksne. Der vil være mulighed for at riste skumfiduser over bål, farvelægge kræmmerhuse og fylde dem med popcorn. Derudover byder dagen på ansigtsmaling, ballonklovn og flere andre sjove og hyggelige aktiviteter.
Arrangementet giver også mulighed for at møde lokale ildsjæle og aktører fra Valby samt smage vine, mad og desserter fra lokale butikker og restauranter.