Jul på Højbro Plads
Et nyt julemarked slår for første gang dørene op på Højbro Plads. Her kan besøgende gå på opdagelse mellem pyntede træhytter med håndlavet julepynt, kunsthåndværk, gaveidéer og julelækkerier.
I 2026 sætter julemarkedet særligt fokus på Danmark, Grønland og Færøerne. Blandt boderne kan besøgende opleve forskellige traditioner, smage og fortællinger, som tilsammen skaber en ny juleoplevelse på pladsen.
Der er også musik, underholdning og aktiviteter for både børn og voksne. De yngste kan blandt andet møde magiske talende træer, der vækkes til live og fortæller juleeventyret om Julius Klejne. Undervejs på markedet er der mulighed for at gå på opdagelse i juletraditioner, finde inspiration til årets gaver og nyde mad og drikke fra boderne.
Kontakt
København
Højbro Plads