Cykelrute på 12 km i Sydhavnen Sydhavnen - By & Bølge Hop på cyklen og opdag - eller genopdag - det mangfoldige og finurligeSydhavnen. Bydelen er i konstant forandring. Hvor der før var tung industri,hopper folk nu i havnen, ror i kajak og sidder i små sol kroge og nyder livet.Få flere oplevelser på vejen ved at supplere med historier fra Copenhagen Local Walks og Copenhagen Architecture Guide. Fotograf Signe Nors Gps navigation Se ruten og download navigationsfil Stop på ruten Fotograf Visit Copenhagen Cykelslangen Start turen for enden af Cykelslangen ved Bryggebroen. Begge broer er gode eksempler på, at København er en cykelby i verdensklasse. Skolen i Sydhavnen Eleverne i denne folkeskole har vandet som en del af hverdagen. De har adgang til havkajakker, våddragter, vandkikkerter, fiskestænger og net. Har du tid, så hop af cyklen og nyd vandets stilhed fra skolens brede trætrappe. Læs mere om skolen på DAC App. Fotograf Signe Nors Sluseholmen & Bådhusene Sluseholmen var tidligere et stort industriområde. I dag er det en moderne kanalby med 8 boligøer, og alle gaderne er opkaldt efter kendte jazzmusikere, der har boet i København. Hop i havnen, lej en kajak eller slå dig ned med udsigt over havneløbet. Fotograf Signe Nors Fiskerihavnen Fiskerihavnen er med sine bådhuse og selvbyggerhuse et lille lokalt maritimt havnemiljø. Små fiskerbåde stikker til søs, og lak og bejdse river i næsen. Her er Neptun og havfruer spillevende. Fortsæt ud af den lille grussti og fortsæt langs vandet. Fotograf Sydhavnens Genbrugscenter Sydhavnens Genbrugsstation Stå af cyklen og gå rundt oven på taget af den 8-talsformet genbrugsstation – næsten som et uendelighedstegn. Selve bygningen, der er lavet af genanvendt beton fra den gamle skorsten på Amagerværket, er efter idéoplæg af BIG – Bjarke Ingels Group. Fotograf Martin Auchenberg Sydhavnstippen Denne grønne halvø byder på et væld af oplevelser i ufriseret natur. Sydhavnstippen er et stort fredet naturområde med sjældne orkideer og fugle, ja selv isfuglen kan ses her. Stil cyklen og gå på opdagelse. Spot endda en sydamerikansk alpaka. Fotograf Tim Stoholm Larsen Karens Minde Aksen Her venter både troldeskov og dyrepark. Udforsk Børnenes Dyremark og Kulturhuset Karens Minde. Karens Minde Aksen er et grønt mødested for lokalsamfundet og er skybrudssikret. Læs mere om Karens Minde Aksen på DAC App. Fotograf Tim Skov Stoholm Larsen Haveforeninger Udforsk Sydhavnens mange skønne haveforeninger. På vej mod Mozarts Plads ligger en af de større foreninger, Haveforeningen Frederikshøj, med kreative og farverige huse og haver. Fotograf Signe Nors Energiporten Få steder i verden kan man køre på cykel under et kraftværk som her gennem Energiporten. Det ikoniske H.C. Ørstedsværket er et vartegn for byen og for en svunden industritid. Værftet er udnævnt til et nationalt industriminde. Arkitekturguide Copenhagen Architecture Guide Download Dansk Arkitektur Centers (DAC) Copenhagen Architecture Guide og få de bedste historier bag byens arkitektur. På cykelturen kan du enten klikke på kortet og se highlights i nærheden af dig eller sætte appen til ”Explore”-mode. Lokale podwalks Copenhagen Local Walks Oplev København i dit eget tempo med Copenhagen Local Walks – en serie af gratis digitale lydvandringer. Gennem tekst, lyd, foto og video bliver du guidet rundt i historien, kulturen og lokale bykvarterer.