Cykelrute på 7,5 km i Nordvest Med børn i byen og naturen Klap et får i de høje græsser ved Utterslev Mose eller lad kunsten på husgavlene give farve og fortællinger til jeres fantasi. Nyd læsestunder på det ordrige bibliotek. Der er både natur og kultur på toppen af København.Få flere oplevelser på vejen ved at supplere med historier fra Copenhagen Local Walks og Copenhagen Architecture Guide. GPS navigation Se ruten og download navigationsfil Oplevelser på ruten Fotograf Signe Nors BIBLIOTEKET I stueetagen finder I børnebiblioteket Grotten, der med sit farverige udvalg af børnebøger lokker med hyggelige læsestunder. På 1. sal ligger et bibliotek for lidt større børn og unge, hvor der er mulighed for at læse lektier og få hjælp i lektiecaféen. Fotograf Freja Bonde Gadegalleriet & Smedetoften Træk cyklen, vend blikket opad og lad jer forundre af de 16 spraglede gavle, udsmykket af både danske og internationale kunstnere. Gadegalleriet består af 2000 kvadratmeter gadekunst i verdensklasse og er åbent hver dag, hele døgnet og for alle. Degnestavnens Legeplads Her finder du en bemandet legeplads med en blanding af frodig natur og bakket terræn. Du kan glide gennem luften på en dobbelt svævebane, snurre dig rundtosset på sjove karruseller, gå på opdagelse ad sansestier og boltre dig i et kæmpe sandkasselandskab. Fotograf Emma Methner Olsen Streyf Naturværksted Streyf er et kommunalt naturværksted, hvor du kan udforske dyrelivet i vand og på land. Det er gratis at bruge Streyf forudsat, at du har taget et kursus og bruger det til naturformidling. Fårene plejer mosens grønne områder og holder invasive arter nede. Fotograf Emma Methner Olsen Fugletårn & piratlegeplads Fra Fugletårnet er der frit udsyn over området. På legepladsen bagved kan I lege sørøvere og udfordre hinanden på forhindringsbanen. Fotograf Emma Methner Olsen Stjerneparken Hulgårds plads og Stjerneparken ligger i Nordvestparken. I parken er der mulighed for leg, hygge og udfoldelse med mange aktivitetsmuligheder. Parken består af 4 simple grundelementer – stier, træer, lys og kegleformede bjergtoppe. Fotograf Emma Methner Olsen Tagensbo Skole På den nyrenoverede Tagensbo Skole er der rigeligt med aktivitetsmuligheder fra løbehjulsbane og multibane til stolpeskov, legehus og parkour-mur. Gå også en tur op på terrassen på skolens tag og nyd et solstrejf. Fotograf Emma Methner Olsen Skolehaverne Lersøparken er en 100 år gammel grøn oase et stenkast fra den larmende trafik og med fred og åbne vidder til leg. Om sommeren kan I besøge skolehaverne, hvor byens børn kan få fingrene i jorden, fodre hønsene og mærke roen ved at så og høste.