Vinterferie 2025

Familievenlige aktiviteter

Vinterferie 2025

Fotograf
Daniel Jensen

København

Vis alle

Arbejdermuseet - Kludedukker og baggårdsleg

Hvad lavede børnene egentlig dengang skærme ikke fandtes, og hvor man ikke havde råd til at købe legetøj? Dengang baggårde havde lokummer, rotter og skrald, og samtidig var børnenes legeplads. Det kan I opleve på Arbejdermuseet. I kan også lave jeres egne kludedukker, sortere flasker på bryggeriet, være cykelbud eller lege købmand.

Vinterferie på Arbejdermuseet

Copenhagen Light Festival

Oplev København i et magisk lys, når festivalen forvandler vintermørket til en fejring af lyskunst og design. I tre uger i februar – også i vinterferien – kan I gå på opdagelse blandt spektakulære lysværker, installationer og events skabt af kunstnere og designere. De fleste værker lyser op i Indre By, men festivalen strækker sig også til byens yderområder. Perfekt til en stemningsfuld familieudflugt!

Læs mere om Copenhagen Light Festival her

Den Sorte Diamant - Den Store Diamantjagt

Nysgerrige børn og deres voksne kan gå på jagt efter Visdommens Diamant.

Med kompas, kort, lommelygte og eventyrtaske går Den Store Diamantjagt rundt i bibliotekets bygninger. Skattejagten er gratis og er især god for børn i alderen 6-12 år og deres voksne. 

Hent en eventyrtaske i bibliotekets butik i Den Sorte Diamant. 

Find flere informationer om Den Store Diamantjagt 

Det Kongelige Biblioteks Have

Tag familien med på hemmelighedsjagt i Det Kgl. Biblioteks Have. Med en æske fyldt med kort til oplevelser kan I udforske sjove fortællinger, gå på fuglesafari, designe en statue, være dronning for en dag, lytte til haven og meget, meget mere. 

Hent oplevelsesæsken i Den Sorte Diamants butik. For børn 5-11 år. 

Læs mere om oplevelsen

Glyptoteket - Fortællinger fra en anden verden

Tag høretelefoner på og slå jer ned på tæpperne i vinterhaven under palmerne. Der fortælles myter  og historier. Om græske guder, sære kunstnere og glemte krige. Gennem historien, lærer I Glyptotekets skulpturer at kende og man kan arbejde med små kreative opgaver imens. 

Vinterferie på Glyptoteket for hele familie

Rosenborg - Bliv vogter af de danske kronjuveler

I vinterferien kan børn og deres voksne blive vogter af de danske kronjuveler. Find klistermærker fra fem kostbare juveler fra samlingen- rubiner-smaragder- perler, rosensten og brillanter - som er gemt rundt på slottet, og gem dem i en gratis samlebog. Bagefter kan I se de ægte kronjuveler i Skatkammeret, og lave jeres egen kongelig broche i vores kongelige juvelværksted, hvor i selv kan designe brochen med rhinsten i alverdens farver. 

Find mere information på Rosenborg Slots hjemmeside

Statens Naturhistoriske Museum - Ikoniske ekspeditioner

Rejs tilbage i tiden og hør om ikoniske ekspeditioner. Vær med til at åbne ekspeditionskasser i Naturhistorisk værksted. 

Hvad gemmer det sig af hemmeligheder og fund? 

Se fossiler og bliv opdagelsesrejsende, lær hvordan du selv kan finde fossiler og gøre spændende fund i naturen.  Bliv også arkæolog for en dag: Grav i den arkæologiske sandkasse, og find ægte dinosaurknogler og forhistoriske hajtænder. 

Oplev en vinterferie fyldt med opdagelser, leg og læring.

Læs mere om vinterferie på Statens Naturhistoriske Museum

Udenfor København

Vis alle

Kronborg - For krudtugler i vinterferien

Oplev levende historie for både store og små på Kronborg. Her må man røre, pille og prøve kræfter med slottets fascinerende fortid. Gå på opdagelse i slottets hemmelige kroge, mærk historiens vingesus, og lad fantasien flyve i de kongelige sale.

Prøv at tage en snak med papegøjen i slottets gemakker, kast dig i den kongelige himmelseng, eller mærk suset, når du fyrer en kanon af. Slottet bliver en kæmpe legeplads for pilfingre og krudtugler, hvor alle sanser kommer i spil.

Kronborg i vinterferien

Vikingeskibsmuseet - Bliv gæve og gode søfolk

Hver dag i vinterferien, kan hele familien besøge Vikingeskibsmuseet og tage med på en særlig rundvisning, hvor I vil gennemgå en række opgaver, der vil klæde jer på til at blive gæve og gode søfolk. Der vil også være mulighed for at lave din egen lille pung i læder. En lille og praktisk pung, der kan rumme nogle af de vigtigste ting til dine fremtidige togter ombord på vikingeskibene.

Mere om oplevelserne på Vikingskibsmuseet i Roskilde

Udforsk mere af byen med The Copenhagen App

Appen er til dig som ønsker at udforske København - lokal eller ej. Udforsk Københavns spændende bydele og bliv klogere på, hvorfor de lokale elsker netop deres bydel. 

Download via App Store 

Download via Google Play

Uanset om du er på jagt efter pulserende byliv, spisesteder, museer eller rolige, skjulte oaser, vil appen guide dig til de bedste steder – tilpasset dine interesser.