Sublime gourmet oplevelser i Tivoli

Smag gourmet fra alle verdenshjørner, når stjernekokke for en stund rykker deres anerkendte restauranter ind i Tivoli og får Det japanske Tårn til at dufte af råvarer fra øverste hylde.

Skal du have bord til næste store gastronomiske oplevelse i Det japanske Tårn? Det japanske Tårn i Tivoli får igen i år kulinarisk besøg på højeste plan, når en skiftende stjernerække af topkokke fra hele verden rykker ind med deres gastronomiske særpræg, avancerede og legesyge teknikker og raffinerede råvarer. 

Alejandro Serrano blander på elegant vis klassiske castilianske smagsoplevelser med topmoderne teknikker og kunst. Resultatet er et moderne, kreativt gourmetkøkken, der genopfinder fine dining og inviterer en yngre generation til bords for at opleve gourmetmåltidets magi.

Udover at være ung og talentfuld er køkkenchefen også en meget anderledes profil, end man ”typisk” forbinder køkkenchefer på dette niveau med. I Alejandro Serranos køkken er der ingen hård macho-kultur eller råberi. Alle går derimod i cremede lyserøde forklæder –  hans yndlingsfarve som går igen i hans univers, eksempelvis til desserten, hvor gæsterne bliver udstyret med lyserøde briller, så man ”kan se verden, som Alejandro ser den”
 

Kontakt

Tivoli, Det japanske Tårn

Del med