Østerbro Kammermusikfestival

Celebration, Feierung, Firande, Célébrer, Ünnepség,

Musikken, kærligheden, livet, venskab, fællesskab – ja der er mange grunde til at fejre – og Østerbro Kammermusik Festival fejrer netop det levende, det skabende, det musiske – ja alt, som er dejligt og godt!

Den fremadstormende komponist Matias Vestergård har komponeret korte ministykker som spilles i begyndelsen af hver koncert – den helt nye musik skal fejres!

Franz Schuberts smukke og storslåede mesterværk – oktetten for strygere og blæsere, er med til at åbne ballet.

Der bliver dækket op til et ægte taffel når Ensemble Geist med venner indtager balkonen og spiller for de spisende gæster.

Den franske stjernesopran, Fanny Soyer, kendt herhjemme for sine præstationer som Pamina i Det Kgl. Teaters opsætning af Tryllefløjten, forgylder festkoncerten i bl.a. Ravels Sheherazade.

Du kan glæde dig til Signe Asmussen synger og taler os igennem et af den nye wienerskoles mest spændende værker – Arnold Schönbergs ”Pierrot Lunaire”.

Østerbro Festivalensemble spiller flere gange under festivalen og her har vi inviteret vores musikalske venner til at spille med. Endvidere optræder Esbjerg Ensemble, Ensemble Midtvest, Ensemble Geist, Messiaen Quartet Copenhagen, P2-vinderne Absalon String Quartet og Crusell Trio under festivalen.

Et samarbejde med Stenbroens Barokdage har resulteret i at Concerto Copenhagen afslutter festivalen med to familiekoncerter.

Kontakt

København, Unitarernes Hus

Dag Hammarskjölds Allé 30

Del med