Julemarked på Tadre Mølle

Møllegårdsnissen har hvilet sig helt siden sidste jul, så nu er det på tide at få ham ud af fjerene.

Markedsboderne bugner af håndlavede og unikke kvalitetsprodukter, mens duften af gløgg, vafler og andre lækkerier spreder sig over møllegårdens område.

Første søndag i december kan familier, venner og både børn og voksne som altid se frem til en dejlig adventssøndag fyldt med oplevelser for alle. Traditionen tro inviterer Tadre Mølles Venner og ROMU til julemarked på den historiske og smukke vandmølle.

Der loves gode gaveidéer, hyggelige smagsoplevelser og julens allerbedste stemninger.

Besøgende opfordres til at fylde bilen op med naboer, svigerforældre eller børnenes bedste venner for at hjælpe med at skabe plads til flere på parkeringspladserne.

Tadre Mølle glæder sig til at byde julen velkommen sammen med alle gæster på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal.

 

Kontakt

Hvalsø, Jul på Tadre Mølle

Del med