Julemarked på BaneGaarden
Oplev de fine gamle trælader smukt oppyntede med lys og massere hygge i juletidens anledning. Den lille grønne oase forvandles til et lille stykke jul med madboder, café og julestue! Kom og hils på julenissen, find årets juletræ, lav julesnobrød og s'mores over bål, nyd varme æbleskiver, gløgg og varm kakao, eller udse jer nogle af de mange sjove aktiviteter som er på programmet. I kan blandt andet komme til kreativt marked, købe friske juleråvarer eller shoppe julelopper. Hver weekend byder på forskellige oplevelser, så besøg hjemmesiden for at få det hele med.