Golden Days
Golden Days er en kulturhistorisk festival, der med nysgerrighed og kreativitet udforsker historie og samtid. Hvert år i september tager festivalen et nyt tema op og behandler det fra forskellige perspektiver og fagområder.
Tidligere har festivalen bl.a. kastet lys over første verdenskrig med ’Krig no. 1’, Berlinmurens fald med ’1989’, og hyldet historiens oversete kvinder med ’QUEENS’.
Med over 200 arrangementer i samarbejde med 100+ partnere i København og omegn – museer, kulturhuse, biografer, teatre, og mange flere – byder Golden Days på en stærk kulturhistorisk oplevelse for alle.