Efterårsferie på Kronborg
Monstrene på Kronborg er ikke som nogen andre. Du kan blandt andet møde Kraken, den kærlighedshungrende kæmpeblæksprutte, Beezlebub, den frygtindgydende fluesværm eller Den Ensomme Drage, som lurer i mørket. Monstrene var en del af hverdagen for mennesker gennem tiderne, og i de 500 år, Kronborg Slot har stået, har de været med til at forme slottets historie.