Efterårsferie 2026
Efterårsferie 2026
København
Fold alle ud
DAC Dansk Arkitektur Center
I efterårsferien inviterer DAC hele familien indenfor til kreative oplevelser med arkitektur, natur og fantasi i centrum. Gå på opdagelse i udstillingerne, og vær med til at bygge en fælles by i LEGO®, hvor både børn og voksne kan skabe huse, parker, legepladser og nye steder. I familieværkstedet kan I også eksperimentere med naturens former og mønstre og bygge boliger til dyr af genbrugsmaterialer. På udvalgte dage fortsætter efterårsstemningen på Bryghuspladsen med hyggelige aktiviteter for familien.
Læs mere på DACs hjemmeside
Den Sorte Diamant - Den Store Diamantjagt
Nysgerrige børn og deres voksne kan gå på jagt efter Visdommens Diamant.
Med kompas, kort, lommelygte og eventyrtaske går Den Store Diamantjagt rundt i bibliotekets bygninger. Skattejagten er gratis og er især god for børn i alderen 6-12 år og deres voksne.
Hent en eventyrtaske i bibliotekets butik i Den Sorte Diamant.
Det Kongelige Biblioteks Have
Tag familien med på hemmelighedsjagt i Det Kgl. Biblioteks Have. Med en æske fyldt med kort til oplevelser kan I udforske sjove fortællinger, gå på fuglesafari, designe en statue, være dronning for en dag, lytte til haven og meget, meget mere.
Hent oplevelsesæsken i Den Sorte Diamants butik. For børn 5-11 år.
Kulturnatten
Oplev Københavns største kulturbegivenhed, når Kulturnatten fredag den 9. oktober forvandler byen til ét stort oplevelsesrum. Mere end 200 museer, teatre, kirker og kulturinstitutioner åbner dørene og byder på koncerter, rundvisninger, børneaktiviteter, udstillinger og overraskelser. Med ét Kulturpas får du adgang til hele programmet og en uforglemmelig aften fyldt med kunst, historie og levende byliv.
Find et arrangement her
Nationalmuseet – Kan du overleve i fortiden?
Rejs tilbage i tiden på Nationalmuseet og prøv kræfter med fortidens udfordringer. I efterårsferien åbner museet dørene til fjerne tider, hvor børn og familier kan undersøge, om de ville kunne overleve som deres forfædre.
Dato: 9.-17. oktober 2026
Tid: 10 -17
Læs mere her
Nikolaj Kunsthal - besøg tårnet
Se København fra en ny vinkel i efterårsferien med en tur til toppen af Nikolaj Tårn. Fra 35 meters højde er der 360 graders udsigt over byen, hvor I kan spotte både historiske vartegn og nyere arkitektur – fra Marmorkirken og Børsen til CopenHill og Øresundsbroen. Undervejs får I fortællinger om tårnets dramatiske historie og den gamle kirkebygning, der gennem århundreder har været et markant vartegn i København.
Dato: 13.–18. oktober 2026
Tid: Hver dag kl. 15.00–15.30
Pris: 75 kr.
Kapacitet: Begrænset; billetter sælges samme dag efter først-til-mølle
Find flere informationer på Nikolaj Kunsthals hjemmeside
Politimuseet
Prøv kræfter som efterforsker på Politimuseet i efterårsferien. Børn kan sammen med deres voksne forsøge at opklare en forbrydelse, undersøge en rigtig politibil og møde politifolk, der besøger museet i løbet af ugen. I tegnestuen kan små og store også farvelægge tegninger, prøve politiuniformer i børnestørrelser og få taget deres eget fingeraftryk.
Dato: 10.–18. oktober 2026
Tid: Hver dag kl. 10–16
Tivoli – Halloween i Tivoli
Tivoli bliver klædt på til Halloween med edderkopper, fugleskræmsler og tusindvis af græskar. For børn byder perioden blandt andet på Rasmus Klump, græskarudskæring, besøg hos heksene, eliksirbrygning og leg i labyrinten.
Dato: 2. oktober–1. november 2026
Læs mere på Tivolis hjemmeside
SMK Statens Museum for Kunst
Hvad er et fællesskab, og hvordan hjælper vi hinanden? Tag familien med på SMK, og undersøg forskellige former for fællesskaber gennem værker i udstillingen Parterapi. Undervejs taler I om, hvordan fællesskaber kommer til udtryk i kunsten og verden omkring os, og finder inspiration til at skabe et fælles kreativt ”måltid” til den madkurv, I har med rundt i udstillingen.
Familieturen er målrettet familier med børn fra 4-10 år, men alle er velkomne.
Dato: 10.–18. oktober 2026, hver dag kl. 13.00–13.30
Pris: Gratis med entrébillet eller SMK Årskort. Børn og unge under 18 år har gratis entré.
Mødested: Mødestedet i Skulpturgaden.
Læs mere på SMKs hjemmeside
Udenfor København
Fold alle ud
Bakken
Efterårsferien byder på både hygge og uhygge på Bakken, når forlystelsesparken fyldes med efterårsfarver, græskar og oplevelser for børn og voksne. De mindste kan opleve magisk børneunderholdning på Friluftsscenen, mens der venter noget helt andet, når mørket falder på. Her tager Bakken After Dark over med horror-labyrinter og andre nervepirrende oplevelser for dem, der tør. Efterårsprogrammet fortsætter desuden i weekenden i uge 43.
Dato: 10.–18. oktober samt 23.–25. oktober 2026
Uger: 42 samt fredag–søndag i uge 43
Alder: Familieprogrammet er for både børn og voksne. Bakken beskriver After Dark som tilbuddet til de modigste/horrorfans.
Esrum Kloster – Møllerdatterens Hemmelighed
Gå på opdagelse i Esrum Vandmølle og løs mysteriet om møllerdatteren Anna. Familien følger ledetråde, løser opgaver og samler brikkerne til historien om hendes hemmelige opfindelse. Gådespillet kombinerer historie, logik og samarbejde.¨
Dato: 10.–18. oktober 2026
Tid: Kl. 10–17
Alder: Fra 6 år; øvrige aktiviteter for alle
Varighed: Ca. 1 time
Pris: Voksen 110 kr.; børn 5–18 år gratis
Læs mere på Esrum Klosters hjemmeside
Frilandsmuseet - Halloween i efterårsferien
Mød trolde, hekse, huldre og andre magiske væsner, når Frilandsmuseet vækker den nordiske folketro til live i efterårsferien. Børn og voksne kan ruste sig mod de farlige væsner med troldekors og amuletter, lave deres egen heksekost, farve lys eller skære græskar. I kan også gå gennem en uhyggelig labyrint og opleve troldeteater, trylleshow og fortællinger om skovens magiske væsner. Der er plads til både gys og grin for hele familien.
Dato: 10.–18. oktober 2026
Tid: Kl. 10–17¨
Find flere information om Halloween på Frilandsmuseet
Kronborg Slot
Gå under Kronborg i efterårsferien og oplev dele af de mørke kasematter, som normalt ikke er åbne for publikum. Familien kan gå på opdagelse under slottet, møde Holger Danske og blandt andet tage på spøgelsesjagt.
Dato: 10.–18. oktober 2026
Tid: Kl. 10–17
Hillerød Horrorwalk
Vov dig ud i mørket til Hillerød Horrorwalk i efterårsferien. Turen starter på Torvet og fortsætter langs Slotssøen til Posen og videre ad Søstien, hvor der venter chok og uhyggelige øjeblikke undervejs. Arrangementet er gratis, men kræver billet, og deltagerne bliver sendt afsted i hold.
Hillerød Horrorwalk frarådes børn under 12 år.
Dato: Fredag 16. oktober 2026
Tid: Kl. 18.30–21.00
Alder: Over 12 år
Find flere informationer på Hillerod.nu
Vi tager forbehold for, at aktiviteterne nævnt kan ændres eller aflyses. Du bedes derfor altid dobbelttjekke åbningstider og datoer direkte hos arrangørerne.
Udforsk mere af byen med The Copenhagen App
Appen er til dig som ønsker at udforske København - lokal eller ej. Udforsk Københavns spændende bydele og bliv klogere på, hvorfor de lokale elsker netop deres bydel.
Download via App Store
Download via Google Play
Uanset om du er på jagt efter pulserende byliv, spisesteder, museer eller rolige, skjulte oaser, vil appen guide dig til de bedste steder – tilpasset dine interesser.